Friluftsturen “Uglevandrestien”
Vi bor i en lille landsby med navn Tarp, som ligger omkring en halv time syd for den danske grænse. Tarp kaldes også for uglernes by, fordi vi har rigtig mange ugle i vores skove. Tarp har en kendt vandresti, der går langs med floden Treene og byen er bl.a. kendt for dets idylliske natur. Mange turister går langs vores uglevandresti, der leder en 3,5 km gennem Treental. Langs vandreruten står der forskellige træskulpturer af ugler og ruten ender ved et stort bur med to ugler. De to ugler er opvokset i fangenskab og mine børn elsker at besøge dem. Der findes faste tider, hvor uglerne kan iagttages under fodringen.
Skiltet viser hen til uglestien Ved siden af skiltet kan man finde en oversigt over
regionens forskellige fugle
Denne uglesti har jeg valgt for min praksisafprøvning, da jeg synes den er så spændende for børn. Man vandrer gennem skove og langs med floden Treene og ved siden af skulpturerne og selve uglerne, findes der så meget man kan iagttage og opdage. Børnene kan bevæge sig samt opdage naturen og finde små “skatte” som kan tages med hjem og børnene lærer noget om deres nære omegn.
Denne gang er jeg på tur med mine børn Ronja og Ben, 4 og 2 år, og vi laver en ugleskattejagt. Sådan ville jeg også planlægge en aktivitet for en børnehavegruppe. Jagten går ud på at finde så mange ugleskulpturer som muligt for at til sidst at kunne finde selve buret med uglerne.
Skattejagten starter.
Efter kort stykke tid finder vi vores første skulptur. Skulpturen hedder lydløs
Det er meningen, at vi taler om uglene og det vi finder på turen. I forbindelse med denne skulptur har vi talt om uglenes måde at jage på og hvad uglene generelt fanger.
På vej til næste skulptur fandt vi et par svampe og agern, som vi så også talte om og selvfølgelig måtte vi tage et par agern med hjem. Af dem laver vi forskellige figurer, som fx en hund en mand m.m.
Der findes svampe Den her er rådnet En håndfuld agern
Uglefamilien Opsvinget Visdommens trone
Så fandt vi de næste tre træskulpturer, som gav anledning til at tale om, hvor ugler egentlig bor. Uglen anses som meget klog, dette kan føres tilbage til den græske mytologi. Her var det gudinden Athene, der havde en ugle som husdyr. Athene beskyttede ikke kun byen Athen, men var også visdommens gudinde. På sølvmønterne var der dengang vist gudinden på den ene side og en ugle på den anden, (SWR, 2019).
På vej til næste post finder vi mange skatte som snegle og fjer
På vej til næste post krydsede to snegle vores vej og for et kort øjeblik var uglerne glemt. Der blev fundet et stort blad til sneglen og vi måtte tage den med os et stykke vej. Så fandt vi endda et fjer og min datter skreg euforisk “jeg har fundet et fjer fra en ugle!” Dog var det desværre kun et fjer fra en due, men den kom med ind i skattekisten, sammen med de andre ting vi indtil da havde fundet.
En ny post og dejlig natur med grå himmel og regn
Endelig når vi frem til uglernes bur. I buret bor lige for tiden to ugler. Min datter var især fascineret af uglernes store gule øjne og at de var så store. Det er to hornugler og denne art er så typisk for regionen.
Vi har fundet buret Hvor gemmes uglerne?
Hornuglen i buret
En sådan fritluftstur, hvor børn lærer om deres nære omegn samt dyrene, giver dem en dybere forståelse af naturen og nye erfaringer. Børn kan her opleve naturen, være kreative med materialer fra naturen samt arbejdsprocesser og slutmål, de får ny viden, som giver dem et dybere indblik af naturen og deres dyr samt, at børnene lærer respekt. Deres sanseapparat udvikles, børnene lærer at orientere sig i naturen og løse opgaver sammen. Det er derfor en velegnet aktivitet for børnehavebørn.
Det er blevet sent på eftermiddagen og vi skal endnu bygge telt op og lave dejen til vores stokbrød. Jeg ville egentlig telte sammen med mine børn i omegnen, dog var dette ikke lovligt og jeg besluttede at telte med børnene i vores egen have. Om natten kan man af og til høre en eller flere ugler i vores lille skov bag vores hus. Så vi håber, at vi kan lytte til dem igen i denne nat.
Teltet står Hele familien hygger ved ‘bålet’ med stokbrød
Stokbrødet
På trods af, at det tog lidt primitiviteten i at telte i naturen, at måtte telte i vores egen have, var børnene så spændt på at kunne sove udenfor. Hvad er du mest spændt på?, spørger jeg min datter. At sove udenfor! Og hvorfor? Fordi jeg ikke sover i min seng.
Vi havde taget bøger med udenfor samt lommelygter og hyggede sammen inden vi faldt i søvn. Man må ærlig tilføje, at mine børn faldt i søvn. Jeg fik ikke så meget søvn denne nat. Det var dog alligevel af og til lidt uhyggeligt og det regnede i denne nat. Vi hørte ikke mange dyr og slet ingen ugle. Det var mere fugle og græshopper og på grund af regnen kunne vi til sidst ikke høre meget mere end regnens dråber, der falder på teltet. Om morgenen lyttede vi sammen til fuglenes sange og så skulle vi bare have stokbrød til morgenmad, hvis det gik efter min datter. Dog foretrak jeg en stærk kaffe indenfor.
Det var en stor oplevelse for mine børn. Det at kunne hygge med forældrene i teltet med nogle gode fortællinger og kun udstyret med en lommelygte.
Videoen følger her:
https://www.youtube.com/watch?v=j3SXhvFye1U
https://www.youtube.com/watch?v=j3SXhvFye1U
Litteratur:
- SWR, 2019 Warum ist die Eule weise, lokaliseret den 01.09.2019 på URL :
- Udepædagogik - naturligvis, Bergholdt, L., Kapitel 9 Friluftsture, s. 185 f.
- Bentsen, P., Andkjær, S. & Ejbye-Ernst, N. (2009). Friluftsliv, mål og indhold. I: Friluftsliv - Natur, samfund og pædagogik (s. 114-127). Kbh.: Munksgaard.
Keine Kommentare:
Kommentar veröffentlichen