Billedskattejagten

Billedskattejagten

Leg i naturen er afgørende for et barns mentale og intellektuelle udvikling, dog har

den teknologiske udvikling som smarttelefoner og tablets ført til, at børn opholder sig

mere indenfor med stillesiddende aktiviteter. Desuden viser en undersøgelse fra

Friluftsrådet, at langt de fleste børn ikke har viden om naturen omkring sig og basale

naturoplevelser er blevet til an mangelvare (friluftsrådet, 2018).

Vi har derfor valgt at udarbejde en billedskattejagt, hvor børnene skal finde poster i

naturen. Den udvalgte børnehave har et fint areal med blomster, træer og forskellige

såede frugter og grøntsager som vi vil benytte os af i forbindelse med skattejagten.

Vores didaktiske forløb omkring aktiviteten vil vi gennemføre med en gruppe børn

mellem fire og fem år. Vi har aftalt med børnehaven, at vi tager maksimalt otte børn

med på jagten, for bedre at kunne beholde overblikket samt at højne læringsudbyttet.

Vi siger hej til børnene dagen inden aktivitetens start

Hverken børnene kender til os, eller vi kender dem, derfor har vi aftalt med institutionen,

at vi besøger gruppen en dag inden gennemførelsen af aktiviteten. Vi vil her

præsentere os og give dem et indblik i, hvad vi har tænkt os at lave med dem.

Børnene får således muligheden til at lære os bedre at kende, samtidig med at vi

også har mødt børnene inden aktiviteten. Vi ønsker at blive en aktiv part af forløbet

ved at vi følger gruppen på skattejagten samt kommer med ny viden undervejs for

derved at vække børnenes undren over naturens mangfoldighed.

Gennem aktivitetsforløbet bliver børnene introduceret til forskellige planter og deres

særheder. Skattejagten har fem poster, hvoraf hver post har sin fokus på en specifik

plante. Vi har udarbejdet en beskrivelse til de specifikke planter samt fundet

historier/særheder frem, som både skal vække børnenes opmærksomhed og udvide

deres viden. Yderligere kan børnene tage et par smagsprøver af enkelte planter som

fx. brændenældete og mirabelmarmelade. Vi vil gennem forløbet hele tiden stille

nysgerrige og åbne spørgsmål til de forskellige planter vi møder. Dermed ønsker vi, at

børnene bliver motiveret til selv at stille spørgsmål, komme med fortællinger om egen

erfaring, undren og selv får lyst til at undersøge.

Æggebakkerne - Disse planter skal børnene finde og gemme i bakkerne.

Børnehaven har et fint areal med blomster, træer, forskellige såede frugter og grøntsager som vi benytter os af i forbindelse med billedskattejagten.

Til skattejagten bruger vi :

• 2 æggebakker
• Forskellige billeder af de planter, vi tog dagen inden. Billederne blev printet ud og klistret på æggebakkerne. 
• Medaljer til hvert barn
• Et forstørrelsesglas

Skattejagten starter

Børnene måtte selv vælge hvilken(t) plante / træ / frugt / krydderurter, de kunne tænke sig at finde. Hurtigt blev børnene enig om at finde kirsebærblommetræ ( Mirabelletræ ). 

Træet blev hurtigt fundet af børnene      Frugterne bliver prøvet

Børnene genkendte træet med det samme og kunne føre os til det uden omvej. Børnene kendte meget til deres omgivelser og kunne fortælle lidt om det. Kender I til mirabeller? De fleste sagde nej, men to piger fortalte kendte dem fra marmelade.

Vi fortalte lidt om træet og frugterne samt plukkede et par frugter. Hvad tror I er i frugten? Kan man spise frugterne? Smager de søde eller bitter?

Vokser mirabeller på træer eller en busk ? Hvad med bladene, hvilken form har de? I kan iagttage dem gennem jeres lupe. Bladet er glat, var svaret. Ja det er de. Er begge sider glatte? Nej, bladet har hår, som man kan føle, svarede en pige med forstørrelsesglasset. Kender I flere frugter, der vokser på et træ?

Vi fortsætter til næste post og en af børnene bestemte, at det skulle være urtehaven. Her fandt børnene purløg og rosmarin. 

Børnehavens urtehave                              Børnene samler purløg og rosmarin

Og prøger purløget                                        Kan I se saften i purløget?

Kan I forklare formen? Stikker planterne og dufter de? Puh, den lugter af løg, svarede en dreng. Ja, det gør den. Purløget ligner gras, synes jeg. Ja, de ligner grashalme. Den ligner et rør, opdagede en af pigerne. 

Kender I til rosmarin? Ja, det er krydderier. Det kommer på pizza! Vi var tit overrasket over børnenes svar og hvor godt de kendte til de enkelte planter og hvad de bruges til. Især pigerne var meget interesseret og godt med. 

Ved siden af jordbærene var også den næste post, som en af drengene allerede havde opdaget.

Jordbær-posten blev iagttaget

Hvordan ser jordbæren ud i forstørrelsesglasset?  Jordbæren kommer i bakken

Mens vi stod foran posten og fortalte lidt om jordbæren, pegede en af pigerne på en hvid jordbær. Den kan ikke spises, sagde hun. Nej!? Hvorfor ikke? Hvad er forskellen til de røde frugter?, spurgte vi ind til. De hvide er ikke færdig endnu, de har brug for mere sol. De røde er søde og er bedst med mælk, kom der fra en anden pige.

Vi gjorde opmærksom på de sorte kerner. Hvad er det mon og hvordan ser de ud i forstørrelsesglasset? Det er prikker. Ja, sådan kan man også kalde dem, og hvad bruges de mon til? Det kunne børnene ikke svare på, derfor fortalte vi lidt om jordbæren og den ‘prikker’.

Jordbær er en samling af nødder. Alle de små lyse prikker på jordbærret er nødder, og det røde “ bær” er udvendigt fugtkød som holder på nødderne. Jordbærret er altså lidt en falsk bær, da det ikke består af en frugtknude, som er svulmet op. Men man må kalde jordbærret for et bær eller frugt - det er nemlig den gængse opfattelse.

Kender I skovjordbær ? Ja, jeg har allerede set nogen!

De er oftest i skovlysninger eller lyse skove. Jordbær blomstrer med små, hvide blomster i maj og juni. Midt i blomsten sidder en gul bund, der senere på sommeren udvikler sig til de røde jordbær. Skovjordbær er mindre.

Vi fortsættede turen videre til næste post, som en af drengene allerede havde udvalgt. Opholdet ved jordbærene tog lidt længere tid og et par af børnene havde allerede tabt opmærksomheden og var løbet videre på legepladsen. Så derfor udvalgte vi en af børnene, der skulle bestemme, hvilken post vi nu skulle finde. Det blev børnehavens plantede tomater. 

          

Der var forskel på frugterne.  Hvilke forskelle kan I se? Der er røde og gule. Og nogle er store og andre er små. Ja, det er rigtigt. Hvorfor er der forskel tror I? De grønne har brug for mere sol. Vil I prøve den grønne tomat? En af pigerne turde. Smager den? Nej, den smager af græs.

Vil fortalte lidt om frugten og spurgte ind til, om de kendte opskrifter med tomater. Der blev bl.a. nævnt suppe, tomatsovs, pizza og at de tit kommer med i madkassen.

Der er forskel! Hvorfor?

Nu havde vi kun en post tilbage og det var brændenælderne. En af drengene kunne huske han havde set nogen ober ved krydderierne. Så jagten fortsætter tilbage til krydderihaven.

   En post mangler                                  På vej til sidste post - brændenælderne

På spørgsmålet om alle kendte til brændenælder, svarede børnene i kor et stort ‘JA’. Hvilke erfaringer har I lavet med dem? De gør ondt!, var svaret fra dem alle sammen. En af pigerne viste hendes ben, hvor man stadig kunne se røde prikker, fordi hun var løbet ind i brændenælder, da hun var ud at lege dagen inden. Andre børn fortalte lignende erfaringer og viste os, hvor de var kommet i berøring med planten.

Vi forklarede dem, hvorfor brændenælder gør ondt og at planten faktisk kun vil forsvare sig. 

Der er små hår på bladene og stænglen. Når du rører ved planten knækker spidsen af håret. Nu er håret så skarpt som en kniv og trænger ind gennem din hud og tømmer sit indhold af gift i huden. Der dannes små væskefyldte blærer, der klør på din hud.

Vi skulle selvføgelig lige undersøge, om vi kunne se hårene gennem forstørrelsesglasset. Det kunne de. De er hvide, sagde en af dem.

Tror du at giften er farlig?

Giften er på ingen måde farlig.

Tror du man kan spise eller drikke brændenælder? Nej, for det gør da ondt på tungen, var et af svarene. Ja, det kunne da tænkes, men hvis man nu første kogte dem i varmt vand? Kunne man så spise dem?

Det kunne de fleste ikke rigtig forestille sig, så det måtte vi jo så prøve.

Det kan man. Brændenælder har mange vitaminer og du kan bruge dem til mad ( suppe, frikadeller, pesto osv ) eller te.

Kender I andre planter der gør ondt, når man rører ved dem?

Tidsel , rose, hindbærbuske, men de har ingen hår, de har torne.

Efter billedskattejagten fik hvert barn en medalje, fordi de kunne finde alle planter på æggebakkerne og fordi de var super seje med at følge med os og hjælpe os med at finde svar. 

Vores skat betragtes og vi taler om enkelte planter igen.

Der fordeles medaljer

Nogle børn havde det nemmere at koncentrere sig på jagten efter planter og urter. Andre havde mere fokus på børnehavens legeplads, der også ligger i området, hvor skattejagten fandt sted. Men også dem fik vi hurtigt med igen, med undrende spørgsmål og spændende smagsprøver af purløg, mirabeller, jordbær m.m.

Børnenes drivkraft bygger på deres livserfaringer, deres motivation og den opgave, pædagogerne stiller børnene. Pædagogerne ved godt, at en del børn vil falde fra, hvis de prøvede systematisk at lære dem f.eks. om svampe.” ( Ejbye-Ernst & Stokholm, s. 65)

Børnene og vi havde en god dag. Vi fik mange nye indtryk og skal snart besøge dem igen.

Skattejagten blev planlagt og gennemført af Claudia Gummert og Lena Wiedicke

Litteratur : 

• Smag på naturen, Hamilton, D., Forår, s. 24 f. 
• Udepædagogik - naturligvis, Bergholdt, L., Friluftsture, s. 185 f.  
• Natur og udeliv, Ernst- Ejbye, N., Stokholm, D., Kapitel 2 Læring i naturen, s. 26 f.
• Friluftsrådet, 2018, Ny undersøgelse : Flertal af børn får aldrig helt basale oplevelser i naturen, lokaliseret den 05.08.2019 på URL :

https://friluftsraadet.dk/nyheder/pressemeddelelse/ny-undersogelse-flertal-

born-far-aldrig-helt-basale-oplevelser-naturen Retsinformation, 2018

Friluftsaktivitet 'Smag på naturen'

Smag på naturen

Børnegruppen havde vi taget med på en naturskattejagt, hvor vi havde fundet mange forskellige frugter, krydderier og planter. Skatteudbytten havde vi ikke kun undersøgt og udforsket nærmere i fællesskab, vi havde også samlet et par krydderier til vores stokbrødsdej. 

Her samler børnene krydderierne

Vi havde fundet brændenælder, som ikke kun skulle i dejen, men som vi også kogte te af. Inden børnene kunne få bladene, måtte vi neutralisere de brændende hår. Derfor blancherede vi dem i kogende vand. Hårene begynder herved at hænge og kan ikke trænge igennem huden. Det var børnene meget fascineret af.

Her er de blancherede blade som vi lagde i solen, så de kunne tørre lidt. 

Yderligere brugte vi mælkebøtte, som vi tilfældigt fandt på vores skattejagt. Faktisk kan man spise hele mælkebøtteplanten, men vi havde besluttet at blanchere bladene, da det er dem, der smager bedst. Generelt kan mælkebøtten være ret bitre, dog havde det regnet meget dagen inden og i forbindelse med de andre krydderier ophober sig den bitre smag. Under skattejagten havde børnene fundet grøn mynte, som vi også brugte til vores dej og til sidst havde vi fundet løgkarse, der voksede mellem brændenælderne og som en af børnene gjorde os opmærksom på. Den havde den typiske løgduft.

Efter vi havde samlet alle ingredienser sammen, startede vi med dejen. Vi havde delt gruppen op, så en del lavede dejen og den anden halvdel tog sig af krydderierne.

Flittige hjælpere. Her laves dejen                   Krydderierne skæres i små stykker...

...og kommer ind i dejen

Børnene var så ivrig efter at hjælpe. Vi stod bare ved siden af og sagde, hvad den næste skridt ville være, alt andet overtog børnene. Mens vi lavede maden, spurgte vi ind til, hvordan de tror stokbrødet vil smage og hvorfor vi mon kommer krydderierne ind i dejen. Hvad tror I sker der med smagen? Den vil smage af pizza var svaret. Ja!?, hvem ved? Det skal prøves! 

Vi havde også spurgt ind til, hvordan det føles at røre ved dejen og krydderierne. Et barn syntes ikke om at lave dejen og kunne slet ikke lide den klistrede dej på hendes hænder. En anden pige kunne slet ikke få nok af den og vi måtte bremse hende en smule, fordi hun til sidst havde dejen på både tøjet og i håret. Nogle børn havde undret sig over, at deres fingre var grønne. Hvorfor er de grønne? Dufter fingrene af noget? Den dufter af græs! Mine dufter af tandpasta! Ja, det er pebermynteolien i den grønne mynte.  

Mens dejen skulle hvile lidt, lavede vi teen sammen. Bladene kom i en skål og vi hældte varmt vand over dem. Nu måtte ‘suppen’, som en af børnene kaldte den, stå lidt. Hvad tror I sker med vandet? Den vil smage af salat, var et svar. Vandet farves grønt, svarede et andet barn.  Et spørgsmål mange svar og blikvinkler. 

Brændenælde-teen         De første smagsprøver                       Ikke alle kunne lide teen

Efter at brændenældebladene i 20 minutter havde hvilet i det varme vand, skulle de første prøve den grønne ‘suppe’. Begejstringen for teen var ikke den bedste, fordi den smagte meget af jord. Derfor var det også kun et par få, der til sidst ville prøve teen. 

Vi ville faktisk gerne have bygget bålet sammen med børnene, dog er det af sikkerhedsmæssige årsager ikke tilladt i Tyskland. Derfor havde pædagogerne i børnehaven hjulpet os med at forberede bålet, mens vi lavede maden med børnene.

Her kommer dejen på stokke.

Alle er med og er spændt på, hvordan brødet mon smager.

Ved siden af stokbrødet spiste vi små tomater, som vi havde plukket i børnehavens lille have.

Hvilke tomater er mon gode?

Ikke alle tomater var lige gode og vi fandt et par grønne og gule tomater. Hvilke tomater kan vi spise? Tror I de gule tomater smager godt? Nej, det gjorde de ikke. Puh, den er bitter!

Det var en så hyggelig dag sammen med børnene. Vi havde det dejligste solskin og et godt selskab samt fik en fælles tredje med børnene. Med en del af børnene fik vi en rigtig god relation og børnene taler stadig om den dag når jeg henter min datter i børnehaven. En af pædagogerne kom i sidste uge til mig og fortalte, at et par piger havde spurgt, hvornår vi kommer igen, for at lave en skattejagt. 

Marmeladesmagning

Børnene skulle under skattejagten bl.a. finde jordbær og mirabeller, vi havde derfor købt mirabellemarmelade og selvlavede jordbærmarmelade for at børnene kunne smage på de to frugter ved posterne. Det ville have været spændende at lave marmeladen sammen med børnene, dog var det af tidsmæssige grunde desværre ikke muligt. 

Her prøves jordbærmarmeladen            samt Mirabellemarmeladen

Er der en forskel i smagen? Hvilken frugt kan i bedre lide og hvorfor? Er der en forskel, hvordan de vokser? Var kun nogle spørgsmål vi havde stillet børnene. De fleste havde ikke prøvet mirabellerne, derfor plukkede vi et par frugter fra træet og spurgte, om der er forskel i smagen ift. marmeladen? Kunne I genkende frugten sammenlignet med marmeladen? Marmeladen var mere sød. Hvorfor tror I er den sødere? Hvordan laves marmelade? Et par børn havde prøvet at lave marmelade med bedstemoren og kunne fortælle de andre, at den bliver kogt og at man har brug for meget sukker. 

Det var fascinerende, hvor meget børnene kunne svare på i en alder på 4 til 5 år. Dagen efter denne prøvning havde et par børn fra gruppen leget sammen i børnehavens skov og legen gik ud på at samle frugter og krydderier for at koge marmelade. Det er et tegn på, at børnene har lært noget under aktiviteten, samt at vi kunne formidle ny viden til dem.

Aktiviteterne blev planlagt og gennemført af Claudia Gummert og Lena Wiedicke.

Litteratur:

• Smag på naturen, Hamilton, D., Forår, s. 26 f.
• Natur og udeliv, Ernst-Ejbye, N. og Stokholm, D., kapitel 5.2 Hvirvelløse dyr i pædagogisk praksis, s. 109 f.

• Udepædagogik - naturligvis, Bergholdt, L., kapitel 11 Spis naturen, s. 219 f. 

Udepædagogik - naturligvis, Bergholdt, L., kapitel 10, Bålet - et must, s. 199 f.