Snegleterrariet Dyreholdet A, B, C, D, E

Snegleterrariet

Som forældre, men også i det pædagogiske arbejde, er det vigtigt at formidle børnene, hvordan de kan drage omsorg for naturen. Her er det ikke kun planteriget, men også hvordan man omgås de forskellige dyr samt insekter, der lever i naturen. Børn har en medfødt nysgerrighed og langt de fleste børn er fascineret over alt, hvad der bevæger sig. Her er det især pædagogen og forældre, der bliver nødt til at understøtte denne medfødte nysgerrighed overfor naturen, idet man stiller åbne spørgsmål, udforsker sammen med børnene og giver børnene lov til at røre på naturen og dens dyr. Derved skabes der en fælles tredje mellem børnene og den voksne, børnene lærer naturen bedre at kende og kan danne ansvar for naturen samt at være sammen i naturen også giver børnene sociale kompetencer med på deres vej.

I denne opgave samarbejder jeg med min datter, der er fire år gammel. Dette gør jeg ikke kun, fordi hun er vilde med snegle og biller, men fordi hun er i den målgruppe jeg sætter mit fokus på. Jeg har arbejdet og vil arbejde med børnehavebørn i alderen mellem tre og fem år. Målet med at holde snegle i et terrarium er derfor at formidle naturfaglig dannelse ved at børnene lærer gennem egne handlinger, sanseindtryk, erfaringer samt, at de kan tilegne sig ny viden. Yderligere synes jeg, at det er vigtigt at formidle børnene et ansvar for naturen og at de lærer at bevare og beskytte den. Være med til terrariets indretning, finde sneglene og sørge for dyret samt iagttage det, giver børnene mange kompetencer med på deres vej som ansvar, empati for et andet levende væsen, omsorg, læring, ny viden m.m.

Terrariet vil derfor også være placeret på øjenhøjde, så børnene, i det her tilfælde min datter, bedre kan opleve og undersøge sneglenes liv samt undersøge, hvad de gør og hvorfor. Her kunne man sammen med børnene forske, hvordan sneglen fx spiser, måske kan man også anskueliggøre dette, hvorfor trækker de et spor af slim efter sig og hvordan er anatomien m.m.? Man kunne tegne billeder sammen og læse bøger omkring snegle. 

Som Illeris engang har sagt : “mennesket er skabt til læring” tegn på, at børnene har udvidet deres zone for nærmeste udvikling kunne være, at de af sig renser terrariet og giver dem mad, viser andre børn sneglene og fortæller dem om dem og hvad de har brug for, passer på, at de ikke bliver udsat fx for meget sol og varme, når de finder en snegl på vejen, at de samler den op og lægger den et ufarligt sted m.m. 

Om snegle

Snegle er hører ind i klassen bløddyr, altså hvirvelløse dyr, og kaldes på latin Gastropoda. Snegle har en enorm god tilpasningsevne og man finder dem både i havet, på landet, polarområdet og i de tropiske regnskove. Fødevalget rækker fra planteædere hen til rovdyr. Snegle findes med hus og uden samt med glatte skaller eller forgrenede pigge. Snegle har et veldefineret hoved med øjne, en raspetunge og en bred fod. Indvoldsækken er underkastet en vridning og snegleskallen er for det meste spiralsnoet (Gyldendal den store danske, Snegl, 2017).

Sneglens anatomi

Kredsløb af sneglenes liv                                 Et økosystem

Vores Snegleterarium

For at vi nøjere kan iagttage snegle, har vi købt et lille terrarie og har indrette det sammen inden vi ledte efter et par snegle, der skulle bo i det. Min datter Ronja på fire år hjælper mig med terrariet. Som omtalt før, elsker hun snegle. Hver morgen når vi er på vej til børnehaven holder hun udkig efter dem og når vi er så heldig at finde en, skal den betragtes nøjere og hvis det gik efter hende, ville vi beholde dem alle. 

Vi skulle altså gå i gang med terrariets indretning. Jeg havde i den sammenhæng spurgt ind til, om hun ved, hvad en snegl har brug for, for at kunne leve i terrariet. Hun vidste, at jord og græs var vigtige samt ville hun have et stykke bark med i, så sneglene havde skygge og kunne gemme sig imod solen. Det var jeg faktisk fascineret af, at hun allerede kendte til så mange dele, der er afgørende for at en snegl kan overleve i en omgivelse. Jeg havde spurgt ind til, hvorfra hun vidste alt det. Hun havde vist talt med pædagoger i hendes børnehave om det, men især havde hun hendes viden fra iagttagelser. Sneglene kom kun ud efter det havde regnet, fordi solen kunne de ikke tåle og når man ledte efter snegle, skulle man gøre det under buske eller træer.

Vi ordner terrariet sammen             ‘først skal jorden i

Derefter mos                            og grene, planter og bar

Den første snegl

Efter vi var færdig med terrariet gik vi ud i biotopen, for at finde et par snegle. Det varede lidt inden vi fandt et par gemt under en lille busk.

Efter vi havde besluttet, at terrariet skulle stå i vores bryggers og vi havde iagttaget dem lidt, spurgte min datter, hvad sneglene egentlig skal have at spise og om de har tænder? Jeg havde forklaret hende, at snegle har en raspetunge, der består af mikroskopiske små tænder og at tænderne bliver fornyet regelmæssigt, da de slides op mens de rasper føden (Wikipedia, 2019).

Vi fandt lidt salat til dem og agurk i første omgang. Det var noget sneglene kunne lide og det var spændende at se, hvordan de havde efterladt deres spise-spor i grøntsagerne. Vi havde også prøvet os lidt frem med at variere sneglenes kost og havde lagt små æbler, eller vindruer i terrariet, dog blev frugterne ikke rørt af dem, så vi fortsætter udelukkende med salat og agurk.

Selvfølgelig blev terrariet også renset hver dag, hvor min datter hver gang var med til at hjælpe. Vi skifter moset og græsset ud og sneglene får frisk agurk og salat. Her finder  vi også deres afføring, som min datter på en og samme tid var fascineret af, men også syntes det var ulækkert. Det gav en spændende snak om, hvorfor organismer har afføring og hvorfor sneglenes var grøn. Men kunne her fx vise sneglens anatomi og forklare, hvordan det hele hænger sammen. 

Generelt sker der ikke så meget i terrariet. For det meste gemmer sneglene sig i græsset, så vi tit skal lede efter dem. Vi måtte også desværre tage en snegl ud, fordi der havde dannet sig hvid skimmel i sneglehusets åbning. Derfor har vi nu kun to snegle tilbage.

For et par dage siden da vi ville skifte græsset ud, opdagede min datter nogle hvide kugler gemt under mosen.

Snegleæg                              Gemmes under græsset

Æggene gav anledning til ny diskussion og vi er spændt på, hvornår vi finder små snegle i terrariet. 

Efter cirka en uge har æggenes farve ændret sig fra hvid hen til gennemsigtig

Æggene er blevet mere gennemsigtig

Vi har beskæftiget os lidt med måden, hvorpå snegle bevæger sig i forbindelse med, at snegle altid efterlader et spor af slim. Min datter kunne ikke rigtig forstå, hvordan man kan bevæge sig fremad, når man ingen ben har. Jeg forklarede hende, at snegle faktiskt har en fod og at de gennem muskelsammentrækningen kan bevæge sig fremad.

Jeg har i den forbindelse optaget et lille video. Vi har nemlig en snegl, hvor man godt kan iagttage disse bevægelser. 

Videoen :
https://www.youtube.com/watch?v=Cz_5Nkvy7Tw&feature=share

Generelt prøver jeg at holde mig tilbage mht rengøring og plejning af sneglene samt terrariet, så min datter har følelsen af ejerskab samt lærer at tage ansvar. Jeg står dog bag hende og assisterer. 

Sådan ville jeg også gøre det med børnegruppen i en børnehave, hvor denne aktivitet ville gennemføres. Som dokumentation om børnenes udvikling ift. terrariet og sneglene kunne man bruge Marte Meo og filme situationer som fx rengøringen. Hvordan var det i starten, hvad har forandret sig? Hvordan forholder jeg mig som pædagog? Er der forskel i, hvor jeg som voksen står? Fx i starten er jeg nok foran børnene og viser dem, hvordan de skal gøre. Kan man se en udvikling i denne position? Hvad kunnes forbedres?

Som omtalt tidligere sætter jeg stor vægt på, at børnene har den størst mulige ejerskab i denne aktivitet. Jeg ville derfor tage en del af børnene med mig, for at købe terrariet. I aktivitetens forløb kunne de så skiftes ad mht at købe grøntsager til sneglene. Her kunne man sammen med børnene skrive en indkøbsseddel. Jeg ville i den forbindelse vælge en i gruppen, der er ansvarlig for indkøbssedlen og som siger gruppen gennem indkøbet, hvad de skal handle. Dette er med til yderligere at formidle ejerskab og ansvar. Med hensyn til rengøringen laves der sammen med børnene en ugeplan, hvilken gruppe på hvilken ugedag er ansvarlig for rengøringen. Her kunne man samtidig øve ugedagene og børnene lærer at læse en plan. Yderligere fungerer udarbejdelsen af planen som en slags kontrakt, hvor børnene lærer at overtage ansvar og at varetage forpligtelser. 

Hvilken udbytte gav snegleterrariet 

Gennemførelsen af en aktivitet med et levende dyr har jeg ikke arbejdet med på denne måde før. Selvfølgelig har jeg sammen med børn iagttaget dyr og insekter i naturen og vi har også kigget på dem nøjere ved, at vi har taget dem med. Dog ikke, at man indsamler dem og holder dem i et terrarie. Det var spændende at organisere det og indrette terrariet med min datter og i starten var hun også meget med og havde lyst til at gøre rent og fodre dem. Dog blev denne interesse gennem ugerne mindre og til sidst stod jeg med det. Selvom min datter synes, at snegle er spændende, sker der ikke meget i terrariet, fordi sneglene gemmer sig det meste af tiden. Æggene har indtil videre kun skiftet farve. Derfor ville jeg en anden gang måske vælge dyr, der er lidt mere aktiv. Vi ville lave forskellige aktiviteter med sneglene, som fx havde vi mast en banan på en af terrariets sider og ville dermed iagttage måden, hvorpå snegle spiser. Dog kom to af tre snegle slet ikke ud af deres huse og den tredje var ikke meget interesseret i bananen. Gennem denne aktivitet kunne vi dog iagttage, hvordan det ser ud, når sneglen bevæger sig fremad, (se videoen). 

Iagttagelsen af sneglens bevægelser, æggefundet samt samtalerne min datter og mig havde i forbindelse med seglene gav mange spændende oplevelser for os begge to. Jeg tror, at min datter ser med andre øjne på snegle end hun gjorde før. For et par dage siden på vej hen til børnehaven, fandt hun en snegl på vejen. Hun samlede den ind og lagde den tilbage i busken. Hun så på mig og sagde Så der ikke træder nogen på den! Generelt er hun blevet meget opmærksom på smådyr. I går fandt hun en stor edderkop i hendes værelse. Hun hentede et glas og et postkort og fangede den samt kom den ud i haven. Edderkoppen var virkelig stor og jeg havde spurgt hende, om hun ikke var bange for den. Den er grim synes jeg, men den kan jo ikke finde vejen ud selv! Jeg må ærlig indrømme, at jeg var meget stolt af hende. 

En sådan aktivitet skal planlægges meget præcis og man kunne måske skrive en SMTTE model for bedre at kunne følge med og hvis nødvendig ændre noget undervejs. Dette giver et bedre overblik. Snegleterrariet har ihvertfald anskueliggjort mig, hvor stort et arbejde en sådan aktivitet indebærer. 

Arbejdet med dyr og insekter stiller yderligere et par etiske spørgsmål, som inden starten skal være afklaret. I tilfælde af dyrets død, hvordan forholder man sig over for børnene? Vi fandt desværre en snegl, der var dødet i terrariet. Jeg havde vist min datter, hvordan jeg kunne se, at sneglen var død. Dette gav selvfølgelig anledning til et par spørgsmål som Hvor er sneglen nu? Kommer den igen? m.m. Vi har så sammen begravet sneglen og plantet en blomst ved siden af. Man skal derfor som voksen informere sig inden aktiviteten, hvad dyret har brug for, hvilke omgivelser dyret trives bedst i osv. 

Dog synes jeg, at en sådan aktivitet er vigtig for børns udvikling af sociale kompetencer og deres trivsel samt formidlingen i at have ansvar for et levende organisme og den empatiske udvikling af barnet.

Litteratur :’

• Natur og udeliv, Ernst-Ejbye, N. og Stokholm, D., kapitel 5.2 Hvirvelløse dyr i pædagogisk praksis, s. 109 f.
• Udepædagogik - naturligvis, Bergholdt, L., Science i pædagogisk praksis, s. 251 f. 

• Gyldendal den store danske, Snegl, 2017. Lokaliseret den 20.06.2019 på URL : http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Zoologi/Bl%C3%B8ddyr-_snegle,_muslinger_og_bl%C3%A6ksprutter/snegle