Smag på naturen
Børnegruppen havde vi taget med på en naturskattejagt, hvor vi havde fundet mange forskellige frugter, krydderier og planter. Skatteudbytten havde vi ikke kun undersøgt og udforsket nærmere i fællesskab, vi havde også samlet et par krydderier til vores stokbrødsdej.
Her samler børnene krydderierne
Vi havde fundet brændenælder, som ikke kun skulle i dejen, men som vi også kogte te af. Inden børnene kunne få bladene, måtte vi neutralisere de brændende hår. Derfor blancherede vi dem i kogende vand. Hårene begynder herved at hænge og kan ikke trænge igennem huden. Det var børnene meget fascineret af.
Her er de blancherede blade som vi lagde i solen, så de kunne tørre lidt.
Yderligere brugte vi mælkebøtte, som vi tilfældigt fandt på vores skattejagt. Faktisk kan man spise hele mælkebøtteplanten, men vi havde besluttet at blanchere bladene, da det er dem, der smager bedst. Generelt kan mælkebøtten være ret bitre, dog havde det regnet meget dagen inden og i forbindelse med de andre krydderier ophober sig den bitre smag. Under skattejagten havde børnene fundet grøn mynte, som vi også brugte til vores dej og til sidst havde vi fundet løgkarse, der voksede mellem brændenælderne og som en af børnene gjorde os opmærksom på. Den havde den typiske løgduft.
Efter vi havde samlet alle ingredienser sammen, startede vi med dejen. Vi havde delt gruppen op, så en del lavede dejen og den anden halvdel tog sig af krydderierne.
Flittige hjælpere. Her laves dejen Krydderierne skæres i små stykker...
...og kommer ind i dejen
Børnene var så ivrig efter at hjælpe. Vi stod bare ved siden af og sagde, hvad den næste skridt ville være, alt andet overtog børnene. Mens vi lavede maden, spurgte vi ind til, hvordan de tror stokbrødet vil smage og hvorfor vi mon kommer krydderierne ind i dejen. Hvad tror I sker der med smagen? Den vil smage af pizza var svaret. Ja!?, hvem ved? Det skal prøves!
Vi havde også spurgt ind til, hvordan det føles at røre ved dejen og krydderierne. Et barn syntes ikke om at lave dejen og kunne slet ikke lide den klistrede dej på hendes hænder. En anden pige kunne slet ikke få nok af den og vi måtte bremse hende en smule, fordi hun til sidst havde dejen på både tøjet og i håret. Nogle børn havde undret sig over, at deres fingre var grønne. Hvorfor er de grønne? Dufter fingrene af noget? Den dufter af græs! Mine dufter af tandpasta! Ja, det er pebermynteolien i den grønne mynte.
Mens dejen skulle hvile lidt, lavede vi teen sammen. Bladene kom i en skål og vi hældte varmt vand over dem. Nu måtte ‘suppen’, som en af børnene kaldte den, stå lidt. Hvad tror I sker med vandet? Den vil smage af salat, var et svar. Vandet farves grønt, svarede et andet barn. Et spørgsmål mange svar og blikvinkler.
Brændenælde-teen De første smagsprøver Ikke alle kunne lide teen
Efter at brændenældebladene i 20 minutter havde hvilet i det varme vand, skulle de første prøve den grønne ‘suppe’. Begejstringen for teen var ikke den bedste, fordi den smagte meget af jord. Derfor var det også kun et par få, der til sidst ville prøve teen.
Vi ville faktisk gerne have bygget bålet sammen med børnene, dog er det af sikkerhedsmæssige årsager ikke tilladt i Tyskland. Derfor havde pædagogerne i børnehaven hjulpet os med at forberede bålet, mens vi lavede maden med børnene.
Her kommer dejen på stokke.
Alle er med og er spændt på, hvordan brødet mon smager.
Ved siden af stokbrødet spiste vi små tomater, som vi havde plukket i børnehavens lille have.
Hvilke tomater er mon gode?
Ikke alle tomater var lige gode og vi fandt et par grønne og gule tomater. Hvilke tomater kan vi spise? Tror I de gule tomater smager godt? Nej, det gjorde de ikke. Puh, den er bitter!
Det var en så hyggelig dag sammen med børnene. Vi havde det dejligste solskin og et godt selskab samt fik en fælles tredje med børnene. Med en del af børnene fik vi en rigtig god relation og børnene taler stadig om den dag når jeg henter min datter i børnehaven. En af pædagogerne kom i sidste uge til mig og fortalte, at et par piger havde spurgt, hvornår vi kommer igen, for at lave en skattejagt.
Marmeladesmagning
Børnene skulle under skattejagten bl.a. finde jordbær og mirabeller, vi havde derfor købt mirabellemarmelade og selvlavede jordbærmarmelade for at børnene kunne smage på de to frugter ved posterne. Det ville have været spændende at lave marmeladen sammen med børnene, dog var det af tidsmæssige grunde desværre ikke muligt.
Her prøves jordbærmarmeladen samt Mirabellemarmeladen
Er der en forskel i smagen? Hvilken frugt kan i bedre lide og hvorfor? Er der en forskel, hvordan de vokser? Var kun nogle spørgsmål vi havde stillet børnene. De fleste havde ikke prøvet mirabellerne, derfor plukkede vi et par frugter fra træet og spurgte, om der er forskel i smagen ift. marmeladen? Kunne I genkende frugten sammenlignet med marmeladen? Marmeladen var mere sød. Hvorfor tror I er den sødere? Hvordan laves marmelade? Et par børn havde prøvet at lave marmelade med bedstemoren og kunne fortælle de andre, at den bliver kogt og at man har brug for meget sukker.
Det var fascinerende, hvor meget børnene kunne svare på i en alder på 4 til 5 år. Dagen efter denne prøvning havde et par børn fra gruppen leget sammen i børnehavens skov og legen gik ud på at samle frugter og krydderier for at koge marmelade. Det er et tegn på, at børnene har lært noget under aktiviteten, samt at vi kunne formidle ny viden til dem.
Aktiviteterne blev planlagt og gennemført af Claudia Gummert og Lena Wiedicke.
Litteratur:
- Smag på naturen, Hamilton, D., Forår, s. 26 f.
- Natur og udeliv, Ernst-Ejbye, N. og Stokholm, D., kapitel 5.2 Hvirvelløse dyr i pædagogisk praksis, s. 109 f.
- Udepædagogik - naturligvis, Bergholdt, L., kapitel 11 Spis naturen, s. 219 f.
Keine Kommentare:
Kommentar veröffentlichen