Mittwoch, 28. August 2019

Biotopen med dyr og planter

”Erkendelsen af at et naturligt udviklingsforløb opstår altid i forbindelse med situationer, der”Erkendelsen af at et naturligt udviklingsforløb opstår altid i forbindelse med situationer, der involverer en learning by doing – man lærer ved at gøre. Færdigheder og beskæftigelse danner det første stadium af læring” (Ejbye- Ernst, Stokholm, Natur og udeliv, s. 43).                                           
                                                                                                                                            Dewey, 2005.

Inspireret af den amerikanske filosof og pædagog John Dewey, der har arbejdet med den erfaringsbaseret læring, vil denne blog tage udgangspunkt i forskellige naturaktiviteter og forsøg i naturen. Bloggen har en didaktisk baggrund, der bruges i forbindelse med mit studie som pædagog og arbejdet indenfor dagtilbudsområdet. Bloggen vil være en kombination af egne forsøg i naturen, for at udvide min viden, men også teoretisk viden samt det praktiske arbejde med børnehavebørn mellem tre til fem år.
Jeg har valgt en biotop, som vil være udgangspunkt i de fleste forsøg jeg laver selv. Biotopen har sin beliggenhed bag vores have og er en del af vores grund. Dog bruges denne del af grunden ikke og naturen fik derfor lov til at gro uden indgreb udefra. Jeg har forsøgt at tegne en skitse af biotopen, dog er jeg vist ikke al for god til det. Jeg vil senere vise et par billeder af biotopen.

Der er et hav af forskellige insekter, blomster, urter, træer og dyr i biotopen, især også, fordi planterne må gro som de vil. Der står stadig et lille havehus, hvor der engang har været en kunstig dam, som dog er tørlagt overfladisk. Alligevel gror der stadig siv i det område og jorden er så fugtig, at især de brune frøer trives i dette område.

Brun frø                     Bænkebidder Snegl                         Orm

Edderkop i net                Arctia Caja larve Flue                             Fuglereder i træ

Sommerfugl                     Stor myg

De viste ti dyr og insekter er kun en lille brøkdel af de arter, der lever i biotopen. De fleste lever gemt under væltede træer, blade og det høje græs, der gror over det hele. Det viste træ er et af to træer, i det en stor flok af fugle ’mødes’ i midten af marts. Jeg har nu boet fem år i det hus og hvert år mødes flokken i de to træer på samme tidspunkt. De er der i cirka en time, hvor man næsten ikke kan forstå sit eget ord, fordi fuglene støjer så meget. Derefter flyver de fleste videre, dog bliver et par og får deres unger i rederne.
Selvom vi har plantet mange blomster som især humlebier og sommerfugle favoriserer, er de blevet til et sjældent syn i de sidste år. Derfor var jeg meget begejstret, da jeg så sommerfuglen flyve forbi, mens jeg tog billederne i biotopen.


Især den giftige fingerbøl bliver her favoriseret af både humlebier, bier og sommerfugle. Denne urt vokser især i det område af biotopen, der er omgivet af en lille grantræ skov, som er et typisk sted for urten af vokse i. De kan blive 40 til 130 cm høje og indeholder stofferne digoxin og digitoxin, der angriber nervesystemet og hjertefunktionen og planten er derfor meget farlig (wikipedia, 2017).

Aktivitet med en børnegruppe
Biotopen er velegnet til at udforske den med en børnegruppe. Her har jeg selv mit fokus på børnehavebørn mellem tre og fem år.

Man kunne fx prøve at se, hvilke dyr man finder og lægge sit fokus på, hvor man finder de fleste dyr. Er de synlige, eller gemmes de og hvis ja, hvor gemmes de? Man kunne indsamle et par dyr og tage dem med for at undersøge dem. Så kunne man artsbestemme dem og læse om dyret. Hvilke egenskaber har dyret? Hvordan ser det ud? Hvad synes I er særlig ved dyret? Børnene kunne så tegne dyret ud fra hukommelsen og billederne hænges op på stuen, så vi også bagefter kan tale om turen og de dyr vi har fundet. 

Eller man bygger falder sammen med børnene. Et par drikkeglas, hvor vi lægger fx madrester i og graver glassene ind forskellige steder. Man kunne regelmæssigt se efter dem og finde ud af, om der allerede var dyr i fælden.


Selvfølgelig er der også et hav af brændenælder. De forekommer i biotopen som store buske og findes over hele området, hvoraf deres højde varierer meget. Inden jeg startede med at beskæftige mig med planten, synes jeg den bare var irriterende, især pga. deres kendte forsvarsmekanisme at efterlade en sviende smerte, når man kommer til at røre den. Den store nælde, som den også kaldes, er en omkring 30 til 200 cm høj urt, der især vokser på næringsrig jord, der er meget kvælstofrig. Planten er fuld af mineraler samt vitaminer og bruges til at spise, eller drikke som fx te eller medicin. Brændenælden er forsynet med brændhår, der er fyldt med histamin, acetylkolin, serotonin og et stof, der ikke er identificeret endnu (Wikipedia, 2018). Jeg har nu arbejdet med blomsten i forskellige sammenhænge, især i arbejdet med børnehavebørn. Her har vi især talt om plantens egenskaber og vi har lavet te sammen og brugte bladene som krydderier. Senere i bloggen vil der følge et par praksiserfaringer med billeder.


Biotopen har også et par bregner, der især forekommer i det område, hvor den kunstige dam har været. Dette er ikke ualmindeligt, da bregner kræver fugtig jord for at kunne gro. Bregner hører til karplanterne og de formerer sig ved hjælp af sporer. Der findes omkring 20.000 arter af bregner (Wikipedia, 2017).






Lunaria også kaldt Judaspenge forekommer også i biotopen. Da billedet blev taget, var planten stadig grøn, men den farver sig efterhånden hvid. Er en flerårig plante, der bestøves af insekter. Frugterne er store skulper, der har en glinsende skillevæg. Frugternes karakteristiske sølvfarvede udseende blev sammenlignet med sølvmønter og hentyder til Biblen, hvor Judas modtog 30 sølvmønter for at forråde Jesus (Danmarks fugle og natur, 2019).




Disse siv forekommer kun i det område af biotopen, hvor den kunstige dam havde sin beliggenhed. Siv er stauder med en opret vækst og glatte stængler.





I biotopen findes der en del hindbærbuske, der udbreder sig langs skoven. Hindbær er en halvbusk med oprette skud, der kan blive op til 150 cm høje. De hindbær, der vokser i biotopen har torne, der virkelig gør ondt, når man bliver hængende i dem. I slutning af August plukker jeg bærene og laver marmelade af dem. I dette år har jeg yderligere fjernet et par kerner af en hindbærfrugt og sået kernerne. Senere i bloggen vil jeg vise kernernes fremskridt.


Underlig nok, men jeg har også fundet nogle buske af pebermynte. Den vokser især i den del, hvor der ikke er træer og sollyset derfor godt kan nå bunden. Pebermynte er en staude og den bruges ikke kun som nydelse i te, men også i tandpasta og i medicinen, da den er stimulerende, fordøjelsesfremmende og lindrer hovedpine. Jeg bruger den tit til krydderier når jeg sammen med mine børn laver stokbrød eller boller. Giver en frisk smag og duften er bare dejlig.



Der vokser også hyldebær i biotopen, som jeg af og til har udnyttet til at lave suppe til især vinteren for at forebygge forkølelser. Hyldebær er rig af antioxidanter, der kan forebygge sygdomme. Kaldes professionel Sambucus Nigra og hører til plantefamilien gedebladfamilien.







Ved siden af det høje græs er vedbend den plante, der forekommer hyppigst i biotopen. Den almindelig vedbend er en stedsegrøn lian, der bl.a. vokser i muldbund og er dels krybende og klatrende. Planten og bærrene er giftig (Wikipedia, 2019).




Stikkelsbær er en busk, der er i familie med bl.a. solbær og bliver indtil en meter høj. Jeg bruger frugterne til dessert og gele.












Her er et par yderligere billeder af biotopen.


Kunstig nedlagt dam         Havehuset

Mig i biotopen                             Krybdyr Svampe på grene og træer                  

Litteraturliste : 
    Ejbye- Ernst N., Stokholm D., Natur og udeliv, s. 43.

    Wikipedia, 2017, Almindelig fingerbøl Lokaliseret den 20.06.2019 på URL 
https://da.wikipedia.org/wiki/Almindelig_fingerb%C3%B8l
    Wikipedia, 2018, Stor nælde, Lokaliseret den 20.06.2019 på URL https://da.wikipedia.org/wiki/Stor_n%C3%A6lde
    Wikipedia, 2017, Bregne, Lokaliseret den 20.06.2019 på URL https://da.wikipedia.org/wiki/Bregne
    Danmarks fugle og natur, 2019, Judaspenge Lunaria Annua, Lokaliseret den 21.06.2019 på URL https://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=3569
    Wikipedia, 2019, Vedbend, Lokaliseret den 21.06.2019 på URL https://da.wikipedia.org/wiki/Vedbend_(art)

Keine Kommentare:

Kommentar veröffentlichen