Købte frø og spiring af rester

Pædagogiske overvejelser

Købte frø

Når man tilbereder mad i køkkenet, tager man ingredienserne bare ud af køleskabet uden virkelig at tænke over, hvad det er for en stor proces, der ligger bag fx en enkelt agurk. Bare tilberedningen af en enkelt salat med agurk, tomat og radiser får en helt anden værdi, når man selv har sået grøntsagerne. Her gør det også en forskel, om frøene blev købt, eller taget fra selve grøntsagen/frugten. Værdsættelsen er en hel anden og man tænker sig mere om, når man tilbereder maden. 
Mine børn har været med til at så grøntsager og var til dels også ansvarlig for at give planterne vand. For både mig og mine børn er det spændende at iagttage, hvordan planterne vokser og vi til sidst kan høste grøntsagerne. Gennem oplevelse, forståelse og handling kan børnene derved opnå et grundlæggende kendskab samt viden omkring naturen og hvad der skal til for at planter kan vokse. Yderligere lærer børnene at tage ansvar samt at værdsætte naturen. Børnene kan få en dybere forståelse af naturen og dens dyr, for derved at kunne tage vare for miljøet. 
Jeg vil i det følgende gerne vise Jer, hvad jeg har plantet og hvilke erfaringer jeg måtte lave undervejs. Det var nemlig ikke altid så nemt at få frøene til at gro og vejret har yderligere været en udfordring. Sommeren var nemlig præget af perioder med enten meget regn, eller meget sol. Mit første forsøg gik derfor galt. 

Ved første forsøg blev der plantet radise, peberfrugt, salat, karse og gulerød. Jeg havde bygget et højt bed, så planterne kunne gro i ro og fred imod fx snegle og harer. Beden har jeg delt op i to sider.Den ene side blev plantet krydderier som fx mynte, der indenfor kort tid har udbredt sig over næsten hele halvdelen. Mynten har jeg bl.a. taget fra den mynte der vokser i biotopen. Men det skriver jeg mere om senere. Den anden halvdel er så beden med vores grøntsager af frøer, jeg havde købt. På billedet kan man se mit første forsøg i små bægere. Efter et par dage kunne man også allerede se frøene spire. Dog efter en voldsom storm med regn og torden, blev frøene desværre ødelagt og jeg måtte derfor starte forfra.

       Højbede                       Bedens to halvdele

For at frøene bedre blev beskyttet imod de ydre omgivelser, har jeg købt specifik jord med gødning i og jeg ville plante frøene i jorden i stedet for at så dem i de små bægre igen. Denne gang havde jeg købt salat, radiser, gulerod, peberfrugt og blærebæger (Physalis). Jeg ville ihvertfald have grøntsager til vores salat. Faktisk ville jeg gerne have haft agurkefrø, men de var udsolgt den 

 

 De købte frø                                Dag 1

dag jeg har været ud af handle. Så derfor blev det Physalis, fordi jeg faktisk slet ikke ved, hvordan spiringen af planten ser ud.

Allerede efter fem dage kunne man se radiserne spire. Generelt var radiserne hurtigst af de såede frø.

 

Dag 5  Radise                             Dag 11 Radise

Efter 11 dage kunne man også se de andre grøntsager spire. Efter jeg havde sået frøene havde vi regn i flere dage. Jeg går ud fra, at den den gode jord og regnen har sørget for, at frøen spirede så hurtige.

   

Dag 11 Salat                                    Dag 11 Gulerød

Dag 19 Hele beden

Efter 19 dage kan man se, at alle grøntsager er spiret, hvoraf radiserne er dem der er mest udpræget i væksten. Ved siden af radiserne er også gulerødderne godt vokset i den korte tid. 

Der ligger kun seks dage imellem, men man kan fint se forskellen i radisernes udvikling. 
Her ses radisernes udvikling. Første billede er efter 19 dage, Billede 2 er efter 25 dage og tredje billede er efter 30 dage.

Dag 25 Hele beden

De forskellige frø spirer op og vokser. Vejret har i de sidste uger også været optimal mht. regn, sol og varmen. En sådan højbed egner sig meget godt i fx en børnehave, hvor børnene kan være med til at så frøene og give dem vand. Når grøntsagerne er så vidt kan de høstes sammen med børnene og man laver mad sammen. Yderligere kan man tage enkelte grøntsager ud og vise dem forskellen i væksten. Her kunne man tage billeder og hænge dem op, så børnene også visuelt kan se udviklingen. De større børn i førskolealderen kunne yderligere fastholde radisernes udvikling i en oversigt som fx denne her :

I cirklerne kan børnene skrive uge-tallene. 

Eller man gennemgår planternes kredsløb med dem. Afhængig af, om man har børnehavebørn, eller de større børn, der allerede går i skole, kan man her udvide forklaringerne. Eksempelvis kunne man lave en sådan tegning med dem : 

Spiring af planterester

I det følgende viser jeg billeder af mit forsøg at så grøntsager, hvor frøene ikke blev købt, men blev taget af grøntsager, eller frugter vi havde spist. Informationerne om, hvordan man gør ved de enkelte planter fik jeg fra enten printerest eller youtube. Dog må jeg sige, at det slet ikke var så nemt og enkelte planter voksede desværre ikke som forventet. Jeg havde taget kernen af en avocado, kerner fra en rød peberfrugt, brugt resten af en løg og en salat samt resten af forskellig farvede gulerødder.

Kernerne fra peberfrugten blev lagt til at tørre i et døgn og blev derefter sået i høj beden. I det markerede område blev kernerne sået og efter seks dage kunne man allerede se resultater.

På billedet kan man se spiringen af peberfrugt-kernerne. 

Dag 1 Løg                                Dag 6 Løgen spirer Dag 14

Dag 18 Løgen kommer i beden

Løgen blev stillet i vand og allerede efter seks dage kunne man se en ny streng vokse ud af løgresten. Efter 18 dage tog jeg den ud af vandet og plantede ind i højbeden, hvor den siden da vokser videre.

Avocadoen blev renset og lagt til at tørre i 24 timer. Derefter blev 1/3 lagt ind i vand. Efter fem dage åbnede kernen sig som den skulle og jeg havde håbet på, at der i de næste dage ville spire en lille plante ud. Den ville så blive plantet i beden og et lille træ ville kunne vokse. Dog opdagede jeg efter 16 dage skimmel på kernen. Jeg havde håbet på, at det måske kun var på den yderste kerne og havde fjernet den. Dog kom der altid skimmel på kernen igen og efter 25 dage måtte jeg smide kernen ud. Jeg gentog forsøget med en ny kerne, dog åbnede sig kernen denne gang slet ikke og efter to uger kom der også skimmel på den kerne.

Dag 1                                    Dag 2 Dag 5

Dag 25 Kernen med skimmel

Salatstilken blev fjernet og lagt i en skål med vand. Jeg havde set en video på youtube og havde gjort som vist. Ud af stilken skulle der egentlig vokse en ny salat, dog efter ti dage opdagede jeg skimmel på salaten og måtte smide den ud. Jeg havde gentaget forsøget med en ny stilk, dog kom der også skimmel på den efter et par dage.

 

                                              Salatkernen                        Kernen bliver lagt i vand

Dag 10 Kernen med skimmel

Jeg havde besluttet mig til at tage tre forskellige gulerødder og havde lagt resterne i en lille tallerken med vand. Allerede efter et par dage måtte jeg smide to ud af tre gulerødder ud, da de fik skimmel. Heldigvis var der en gulerod tilbage, hvor der også efter et par dage spirede en stilk ud af den. Selvom vandet blev skiftet ud dagligt og den fik rigelig solskin, tørrede stilken og nederst på stilken kom der skimmel. Jeg ved ikke, om den måske havde fået for meget solskin, men vand havde den ihvertfald konstant.

Gulerødderne                                        Dag 7

Tre ud af fem forsøg lykkedes desværre ikke for mig og selvom jeg forsøgte en anden gang med at få spiringen til at fungere, mislykkede forsøgene. Jeg har set diverse videoer på youtube og Printerest, men et eller andet gik galt. Grøntsagerne og kernerne skal være konstant i vand og jeg har overvejet, om de måske fik skimmel pga. temperaturen, som til dels var lun i vores bryggers pga tørretumbleren.

Dag 11. Guleroden med skimmel.